Servicechef - HOLMSKOV RUSTFRI A/S

Servicechef  til HOLMSKOV RUSTFRI A/S

Vi søger teammedlem som kan bidrage, på tværs af organisationen, til at sikre en fortsat sund og lønsom forretning.

Fælles for vores arbejde er en høj håndværksmæssig standard med vægt på overholdelse af aftalt kvalitet, leveringsterminer og priser. Vi udfører arbejde for industrier som f.eks. levnedsmiddelindustrien, pharma-industrien, miljø- og energisektoren, olie- og gasindustrien, vandværker, rensningsanlæg m.m.

 

Er du klar til at møde dit nye team?

Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv. Vi prioriterer altid sikkerhed og trivsel for vores medarbejdere.

I Holmskov tager vi ansvar for os selv og hinanden. Vi møder forberedte op til møder, vi motiverer hinanden, er hjælpsomme og positivt indstillet. Denne teamånd vil du kunne mærke, når du starter hos os.

 

Jobbet vil primært bestå af følgende opgaver:

  • Personaleledelse af serviceledere/supervisorer og montører
  • Planlægning og koordinering af opgaver i vores serviceafdeling og værkstedet
  • Deltage i projektgranskning i tilbuds-, opstarts- og indkøbsfase, sammen med vores beregnere og øvrige projektledere
  • Sikre KS dokumentation, svejselog, mm. samt sikre at slutdokumentation fremstår eksemplarisk
  • Oprette og systematisere vores GMP/GXP/GMO-dokumentation
  • Deltage i udvikling af nye tiltag og aktiviteter, i service afdelingen
  • Bidrage til at øge almindelig teknisk viden og forståelse for relevante områder i virksomheden, herunder både egen udvikling og vidensdeling med kollegaerne

I din on-boarding vil du få tid til at forstå vores projekter, de indgående komponenter samt processen omkring korrekt indkøb og opfølgning på igangværende aktiviteter. Du vil få mulighed for at deltage i møder, hvor du kan spore dig ind på bygherres ønske og herefter tilpasse arbejdsgange og dokumentationen.

 

 

Fleksibel arbejdstid
Din arbejdstid vil være fleksibel, men består af 37 timer ugentligt fordelt på dagene mandag til fredag mellem kl. 6 og 16. 

 

Geografisk placering
Vi har kontor og værkstedsfaciliteter i Slangerup.

Vi forventer at du er positivt indstillet på at møde op de steder arbejdet kræver, hvilket også kan være mødeaktivitet hos vores kunder og på vores projekter. Vi arbejder primært med opgaver i hovedstadsområdet, men tager indimellem også opgaver i andre dele af Danmark.

 

  

Faglige færdigheder
Din baggrund kan være Ingeniør, Maskinmester, Tekniker, faglært med ledelseserfaring eller lignende. Det vigtigste er dog, at ovenstående beskrivelse af jobindholdet har din interesse, og at du har interessen i at bidrage til vores forretning.

 

Personlige færdigheder
Vi søger dig, som kollega der:

  • arbejder struktureret, målrettet, grundigt og kvalitetsbevidst - Det er vigtigt, at vi gør tingene rigtigt første gang.
  • tager ansvar for sine og vores opgaver og beslutninger.
  • er en stærk leder, som kan finde styrken i et team med mange personligheder og formår at få dem til at spille sammen. 
  • har fokus på det fælles bedste i stedet for egen vinding.
  • er ambitiøs på egne og afdelingens vegne, og ønsker at bidrage til udviklingen af afdelingen.
  • trives med en stor intern og ekstern kontaktflade
  • har et højt drive og trives i en varierende hverdag.
  • besidder et højt service-gen og sætter stolthed i at lave et godt stykke arbejde.

Dertil vil du opleve, at vi har en god holdånd, og derfor er det vigtigt for os, at du er udadvendt, imødekommende og anerkendende i din dialog med kollegaer og kunder.

 

 

Tiltrædelse

 Snarest muligt.

 

Search & Selection Group

 

Søren Stie Kaalund, Partner

Frydenlundsvej 30, bygn. A                                                                                     

2950 Vedbæk                                                               

E-mail: ssk@s-sgroup.dk

Mobil: 4096 6909

 

 

 

Holmskov Rustfri A/S er en selvstændig virksomhed ejet af Wicotec Kirkebjerg A/S – som en del af Aarsleff Koncernen. Holmskov Rustfri A/S udfører alle former for arbejde i rustfri stål, aluminium, kobber, duplex samt SMO og titanium, primært som rørinstallationer, men også med tilhørende komponenter for opbygning af samlede systemer.

 

Se mere på: www.holmskov.dk.

Virksomhed

HOLMSKOV RUSTFRI A/S


Stillingsbetegnelse

Servicechef


Region

Storkøbenhavn


Kontakt

Søren Kaalund


Ansøgning sendes til

ssk@s-sgroup.dk