RUTINERET LEASINGKONSULENT

NELLEMANN LEASING A/S


Nellemann Leasing A/S

Udviklingen er fortsat meget positiv i Nellemann Leasing, og mulighederne for at skabe de bedste betingelser for dine leasingkunder har aldrig været mere optimale, end de er hos os netop nu.

 

Er du derfor blandt de bedste leasingkonsulenter i branchen, og befinder dig øst for storebælt, så er det måske dig vi leder efter.

 

Du har erfaring med flexleasing, besidder en kæmpe drivkraft og du har evnen til at udvide dit nuværende netværk med henblik på at vedligeholde det, samt at skabe vækst for Nellemann Leasing. Du har en naturlig passion for eksklusive biler som BMW, Audi, Mercedes, Aston Martin m.v.

 

Dine primære opgaver vil være:


  • Salg af leasingaftaler
  • Rådgivning til eksisterende og potentielle kunder omkring leasingaftaler
  • Gentegning og fornyelser af leasingaftaler
  • Indkøb af lagerbiler
  • Beregning af tilbud til nye og eksisterende kunder
  • Vejledning til nye og eksisterende kunder i forbindelse med økonomiske konsekvenser af leasingaftaler

 

Din profil:

 

Du er en erfaren sælger af leasingaftaler indenfor autobranchen. Sandsynligvis har du gennem flere år arbejdet med flexleasing i et leasingselskab eller hos et større bilhus, der selv tilbyder leasingaftaler. Du har et godt kendskab til alle forhold omkring leasingprodukter, og du formår at give en seriøs rådgivning inden for disse områder.

 

Med dit gode købmandskab sætter du en ære i at levere et godt stykke rådgivningsarbejde til kunden - hver gang! Du besidder en stærk kommerciel indstilling og forståelse for den ”gode forretning”. 

 

Vi forventer, at du har et stort - og ikke mindst aktivt - netværk, og du formår gang på gang, at både udbygge dette samt at bibeholde og pleje eksisterende netværk. Dine kunder ønsker at handle med dig gang efter gang, men samtidig er du ubetinget en hunter af profil, og du er ikke bange for at sparke døren ind hos nye kunder.

 

Du kommunikerer klart og tydeligt og formår at aflevere dit budskab præcist hver gang. Digitale værktøjer har du flair for at bruge, og din arbejdstilgang er struktureret, hvorfor det ikke er et problem for dig at arbejde med en fuldt booket kalender.

 

Du tilbydes:

 

At komme med på Nellemanns rejse for at bygge videre på Nellemann Leasing succesen, og du refererer direkte til den administrerende direktør.

 

Du får en god lønpakke bestående af fast løn plus provision samt pensionsordning og en fordelagtig bilordning.

 

Ansøgning

 

Har du fået vækket din interesse og vil du gerne vide mere så lad os høre fra dig hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende, så vent ikke for længe.

 

Såvel spørgsmål om proces som job kan rettes til: Autosearch, att.: Lars Nikolajsen LN@autosearch.dk , +45 5151 0467.

Ansøgning bedes sendt til Autosearch, att.: Lars Nikolajsen LN@autosearch.dk .

 

Ønsker du at læse om Nellemann Leasings privatlivspolitik, så klik her

 

Om Nellemann Leasing:

 

Nellemann Leasing er en del af Nellemann-koncernen. Nellemann er grundlagt i år 1900, og vi er stolte af at have serviceret tilfredse kunder i bilbranchen gennem generationer. I koncernen er der ca. 300 medarbejdere med både inden- og udenlandske aktiviteter i nært beslægtede brancher, og med en omsætning på godt 2 mia. kr. Nellemann organisationen er importør af Kia, Aston Martin, MG samt Isuzu. Desuden sælges via Nellemann forhandlere tillige nye Volvo og Ford. Nellemann Leasing er din seriøse leasingpartner, og vi bestræber os på at være en kvalitetsudbyder af serviceydelser inden for leasingområder. Vi giver individuel service til kunder med individuelle ønsker. Vi har for nuværende kontor i Herlev, hvor kunder og andre interesserede altid er velkomne til at besøge os for en gennemgang af vores produkter. Det er den succes, vi bygger videre på ved fortsat at fokusere på vækst.

Virksomhed

Nellemann Leasing A/S


Stilling

Leasingkonsulent


Region

København


Kontakt

Lars Nikolajsen


Ansøgning

LN@autosearch.dk