Tilbudschef

Tilbudschef

VIRKSOMHEDEN

HHM bygger i totalentreprise lige nu i Hovedstadsområdet:

 

- 107 lejligheder i Hillerød til 125 mio.kr.

- 21 lejligheder i Søborg til 31 mio.kr.

- 56 plejeboliger i Rudersdal kommune til 112 mio.kr.

- 187 rækkehuse i Kgs. Lyngby til 310 mio. kr.

- 56 lejligheder, erhvervslokaler samt børneinstitution i Carlsbergbyen til 200 mio. kr.

- 61 rækkehuse i 1 og 2 plan i Greve til 80 mio. kr.

- 22 rækkehuse i 1 og 2 plan i Hillerød til 31 mio. kr.

- 13 luksuslejligheder i Farum med tilhørende p-kælder til 56 mio. kr.

 

Det er HHM’s mission at realisere kundens behov for byggeri i en effektiv proces, hvor byggeriet gennemføres i højeste håndværksmæssige kvalitet.

 

Med en historie der daterer sig tilbage til 1969, er HHM A/S et af Nordsjællands ældste byggefirmaer, og udviklingen de senere år viser kontrolleret stigende omsætning med tilfredse kunder.

 

HHM A/S har fokus på deres to forretningsområder:

 

  • Total- og hovedentrepriser
  • Enfamiliehuse

 

I 2008 blev HHM A/S arbejdsmiljøcertificeret.

 

Virksomheden er beliggende i Hillerød med aktiviteterne indenfor total- og hovedentrepriser i Hovedstadsområdet. HHM A/S beskæftiger i dag ca. 270 medarbejdere, heraf ca. 100 funktionærer. Virksomheden er økonomisk meget velfunderet og omsætter for ca. DKK 850 mio.

 

For mere detaljeret information, se www.hhm.dk

 

 STILLINGEN

 

Tilbudschefen rapporterer til sektionschefen og vil være en del af sektionens ledergruppe.

 

Tilbudschefen vil have ansvar for HHM’s kalkulation og prissætning af total- og hovedentrepriser herunder selvstændig kalkulation af egne tilbudsopgaver.

 

Tilbudschefen vil have ansvar for udarbejdelse og implementering af strategiske tiltag, der sikrer fortsat udvikling af ansvarsområdet.

 

Projekterne ligger i størrelsesordenen DKK 25 – 400 mio. Forretningsområdet omsætter for ca. DKK 700 mio. og beskæftiger pt. ca. 55 funktionærer.  

 

Tilbudschefen har ansvaret for:

 

  • Samlet tilbuds- og kalkulationsudarbejdelse for alle entrepriseopgaver
  • Planlægning og organisering af det samlede tilbudsarbejde
  • Gennemgang og analyse af udbudsmateriale
  • Deltagelse ved besigtigelser
  • Udarbejdelse af arbejds- og metodebeskrivelser, specifikationer, tidsplaner mm. – alt efter hvad der kræves af bygherren
  • Kalkulation, herunder indhentning af priser fra leverandører og underentreprenører  
  • Udarbejdelse af kalkulationer og dokumentationen af disse
  • Sikring af alle relevante deadlines
  • Fastlæggelse af udførelsesmetoder i samarbejde med vores specialister  
  • Overdragelse af projektet til produktionen.
  • Efterkalkulation

 

Stillingen indebærer ansvar for gennemførelse af prissætning og kalkulation af entrepriseopgaver inden for aftalte rammer for økonomi, kvalitet, tid, miljø og arbejdsmiljø.

 

Proaktivt markedsføre HHM A/S, skabe og vedligeholde relationer til bygherre og følge op på muligheder mht. nye projekter.

 

KANDIDATEN

Vi forventer og lægger stor vægt på, at du har erfaring i tilsvarende stilling og har skabt synlige resultater.

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør evt. med håndværksmæssig baggrund.

Du befinder dig godt i et uformelt miljø, er struktureret, har overblik, er tillidsskabende og tager ejerskab for dit ansvarsområde.

Du interesserer dig for at udvikle både dig selv og dine omgivelser i en udfordrende hverdag. Du har gennemslagskraft, så de opstillede mål nås.

 

 

Som person er du:

  • Drevet af at skabe resultater for kunder og HHM A/S
  • Tænker du i helheder og har en god forretningsforståelse
  • Engageret og viljestærk
  • Omhyggelig og punktlig, der evner og trives ved at arbejde selvstændigt.
  • Teamplayer der samarbejder og motiverer struktureret

 

Du har:

  • 5 – 10 års erfaring som tilbudschef/leder
  • Gode IT kompetencer, herunder Sigma
  • Stærke byggetekniske kompetencer
  • Erfaring med kalkulation af egenproduktion
  • Gode formuleringsevner i skrift og tale
  • Naturligt flair for tal og dimensioner

 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER

 

Et interessant og afvekslende job i en spændende virksomhed i stærk udvikling, der finder det natuligt at overholde aftaler og levere godt håndværk.

 

En central plads i en virksomhed, hvor du kan se resultatet af dit arbejde realiseret og har mulighed for personlig udvikling, både fagligt og menneskeligt.

 

Et kreativt og spændende arbejdsmiljø med en masse dygtige og engagerede kolleger i en virksomhed med stærke værdinormer over for såvel kunder som medarbejdere.

 

TILTRÆDELSE

Stillingen ønskes besat snarest muligt.


Ansøgning og yderligere information

Vi indkalder til samtale løbende, så send venligst din ansøgning snarest muligt.


Search & Selection Group

Søren Kaalund

4096 6909

ssk@s-sgroup.dk




Virksomhed

HHM A/S


Stillingsbetegnelse

Tilbudschef


Region

Hovedstadsområdet


Kontakt

Søren Kaalund


Ansøgning sendes til

ssk@s-sgroup.dk