Projektleder, HJ Bruno Hansen

Virksomhed

HJ Bruno Hansen ApS

Stillingsbetegnelse

Projektleder, HJ Bruno Hansen

Region

Slagelse

Kontakt

Søren Kaalund

Ansøgning sendes til

ssk@s-sgroup.dk

PDF

Projektleder, HJ Bruno Hansen

HJ Bruno Hansen ApS er etableret i 2015 og er i en kraftig, men kontrolleret, vækst. Virksomheden er velkonsolideret og likvid.

Virksomhedens forretningsgrundlag bygger på ejerens, Hans-Jørgen Bruno Hansen, store erfaring (28 år) inden for udvikling og fremstilling af high-end specialinventar og specialmøbler. Hans-Jørgen Bruno Hansen har personligt været involveret i- og stået i spidsen for nogle af Danmarks mest respekterede og komplekse byggerier/projekter.

HJ Bruno Hansen ApS har to hovedbeskæftigelser:

  1. Rådgivning, design og indretning af butikker og virksomheder, dette i en komplet proces frem til ”turn key”.
  2. Indkøb og fremstilling af specialmøbler og indretningskomponenter til byggerier og forretninger i ind- og udland.

Se mere på: www.hjbh.dk

STILLINGEN

Stillingen indebærer overordnet projektledelse i forbindelse med projekter inden for retail segmentet med fokus på high-end brands.

Som projektleder vil du skulle styre hele projektet fra efter kontraktindgåelse med kunden til aflevering af det færdige projekt.

Projektledelsen indbefatter bl.a. kontraktindgåelse med underleverandører og underentreprenører, herunder forhandling af pris og leveringstider. Overvågning af fremdrift og økonomi på ”byggepladsen”. Kontakt med bygherrer og dennes repræsentanter samt eventuelt yderligere interessenter. Løbende statusrapportering til relevante parter.

Produktpaletten omfatter alle løsninger fra enkeltstående mindre løsninger til komplette projekter inden for indretning af butikker, i både ind- og udland.

Der skal forventes en rejseaktivitet med overnatninger på i gennemsnit ca. 2 dage om måneden.

Virksomheden har kontor i Slagelse og den største del af arbejdstiden vil foregå der.

KANDIDATEN

Vi stiller store krav til social kompetence, kommunikationsevner, struktureret selvstændig arbejdsindsats (frihed under ansvar) og veldokumenteret erfaring med projektledelse gerne inden for retail branchen, men som minimum inden for aptering. Vi forventer at kandidaten har en håndværksmæssig baggrund (tømrer eller snedker) gerne med en uddannelsesmæssig overbygning som f.eks. bygningskonstruktør.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og frem for alt, drives af lysten til at gøre forretninger samtidig med, at du skal være lydhør og forstå kundens krav.

Virksomheden tilbyder et meget selvstændigt arbejde med gode udviklingsmuligheder, såvel personligt som professionelt samt en udfordrende karrieremulighed.

Den ideelle kandidat bør kunne opfylde følgende:

  • Minimum 3 års dokumenteret erfaring inden for projektledelse
  • Kan bevare overblikket og arbejde struktureret
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt og målrettet
  • Stort ”drive”, energisk og dynamisk
  • God til at kommunikere
  • Serviceminded og fleksibel
  • Dansk og engelsk i skrift og tale

GAGE OG BENEFITS 

Stillingen honoreres på et attraktivt niveau, og der tilbydes særdeles gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en helt central rolle i virksomhedens fremtidige udvikling.

TILTRÆDELSE

Snarest muligt.

KONTAKT

Søren Stie Kaalund, Partner

Search & Selection Group

E-mail: ssk@s-sgroup.dk

Mobil: 4096 6909

www.s-sgroup.dk