Senior Kundesupporter til Team Equipment i Nordania Leasing

Virksomhed

Nordania Leasing

Stillingsbetegnelse

Senior Kundesupporter til Team Equipment i Nordania Leasing

Region

Storkøbenhavn

Kontakt

Lotte Tolstrup

Ansøgning sendes til

Lotte@autosearch.dk

PDF

Senior Kundesupporter til Team Equipment i Nordania Leasing

Er du engageret og vil du gå et ekstra skridt for at skabe den bedste kundeoplevelse i Danmarks største leasingselskab?

Hvis JA, så er du måske en af de to nye kollegaer, vi søger på vegne af Nordania Leasings Equipment team, hvor der pga. højt aktivitetsniveau er behov for flere kolleger.

Teamet, der har hjemme på hovedkontoret i Birkerød, består af 8 medarbejdere, som med udgangspunkt i værdierne kvalitet, samarbejde og agilitet, stræber efter altid at levere den bedste oplevelse over for både kunder og leverandører.

OM ARBEJDSOPGAVERNE

Du motiveres af at give kunder såvel som leverandører en god oplevelse, uanset om der er tale om etablering af en leasingaftale eller købekontrakt, besvarelse af en henvendelse, ændring eller indfrielse af en aftale eller afregning overfor leverandører. I samarbejde med leasingkonsulenterne har du ansvaret for at varetage en portefølje af kunder, som får finansieret lastbiler, landbrugs-/entreprenørudstyr, eller produktions- og IT-udstyr.
Nordania arbejder aktivt med Lean med kunden i fokus, og det er vigtigt, at du løbende har lyst til at byde ind med forslag til forbedringer, der kan være med til at sikre, at Nordania leverer værdi til deres kunder hver dag. Nordania har sat digitalisering højt på dagsordenen, så det er vigtigt, at du er forandringsparat og ser det som en del af din hverdag at være med til at definere og udvikle digitale løsninger.

DIN PROFIL

Du har relevant erfaring fra den finansielle sektor eller med at betjene erhvervskunder. Du har solid erfaring med kundeservice og trives med at have travlt i perioder. Du har gode kommunikationsevner, taler og skriver et godt dansk, og kan begå dig på engelsk. Endvidere har du flair for IT.

ANSØGNING

Tiltrædelse ønskes snarest muligt, og interviews afholdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Stillingen besættes via Autosearch; ansøgning og spørgsmål stiles til:

Autosearch
Lotte Tolstrup, 4032 9734, Lotte@autosearch.dk
eller
Lasse Fredskov, 2045 8066, LF@autosearch.dk

OM NORDANIA LEASING

Nordania Leasing er en del af Danske Bank og Danmarks førende virksomhed inden for leasing til erhvervslivet og private. På hovedkontoret i Birkerød bliver du en del af et uformelt miljø med ca. 200 kolleger samt yderligere ca. 180 kolleger placeret i Sverige, Norge og Finland.