KAM DK, Partnersalg af ladeløsninger til Elbiler

Virksomhed

CLEVER A/S

Stillingsbetegnelse

KAM DK, Partnersalg af ladeløsninger til Elbiler

Region

Storkøbenhavn

Kontakt

Lasse Fredskov

Ansøgning sendes til

LF@autosearch.dk

PDF

KAM DK, Partnersalg af ladeløsninger til Elbiler

Kan du skabe stærke relationer, og har du salgserfaring fra autobranchen, så læs videre …

På vegne af CLEVER A/S, som er Nordens førende operatør af ladeløsninger til elbiler, søger vi nu en visionær og resultatorienteret KAM, der kan skabe tillidsfulde og profitable partnerskaber med importører, leasingselskaber og andre relevante partnere gennem forhandling af årsaftaler samt planlægning og implementering af salgsfremmende aktiviteter.

Dit primære ansvarsområde vil være Danmark, men målet er i stigende grad at indgå aftaler på tværs af Norden. CLEVER har pt omkring 30 engagerede medarbejdere tilknyttet kontoret i København.

OPGAVER

Dine vigtigste opgaver vil være at opbygge nye partnerskaber samt at styrke loyaliteten hos de eksisterende partnere, således at CLEVER altid fremstår som den foretrukne partner, når man tænker på opladning af elbiler.

Dine primære arbejdsopgaver vil blive:

  • At sikre realisering af salgsteamets mål
  • At styrke partnerloyaliteten gennem løbende udvikling af relationer
  • Årsforhandlinger med eksisterende og indgåelse af aftaler med nye partnere
  • Årsplaner for de enkelte partnere og opfølgning på kanalstrategi
  • Kvartalsmøder med partnere og koordinering/implementering af aktiviteter
  • Udvikling af aftaler med henblik på at sikre, at CLEVER er eneste eller preferred partner
  • Uddannelse og træning af partnere, deltagelse i messer, leasingdage mv
  • Salg til alle segmenter via sambesøg med f.eks. leasingselskaber
  • Tæt samarbejde med kolleger i Danmark og i stigende grad andre lande herunder CLEVER i Sverige. 

KANDIDATPROFIL

Du arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret og kan begå dig på alle niveauer. Du formår at skabe resultater gennem samarbejde med både in- og eksterne partnere og følger alle dine aftaler til dørs.

Derudover forventer vi, at du har:

  • Erfaring med og struktureret tilgang til partnersalg og/eller salg af abonnementsydelser
  • Erfaring fra auto-/leasingbranchen og kender branchen indefra
  • Erfaring med teknisk uddannelse og træning
  • Stærke mundtlige såvel som skriftlige kommunikationsevner på dansk og også gerne på engelsk
  • Kan opsætte en præsentation i PowerPoint, så budskaberne fremstår klart og tydeligt
  • En længerevarende uddannelse er en fordel, men ikke et krav

ANSØGNING

Der ønskes tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette. Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Stillingen besættes via Autosearch.  Du er meget velkommen til at kontakte Lasse Fredskov for yderligere oplysninger på telefon 2045 8066 eller pr. mail LF@autosearch.dk

OM CLEVER

CLEVER har siden 2009 banet vejen for fremtidens bæredygtige mobilitet og har etableret Nordens største sammenhængende hurtig-opladningsnetværk til elbiler i Danmark, Sverige og Nordtyskland.

CLEVER leverer ladeløsninger, der passer til alle behov, uanset om elbilen skal lades op derhjemme, på arbejdspladsen eller på farten og er blandt andet kendt for sine partnerskaber med forskellige bilproducenter i at udvikle og tilbyde innovative kunde-centrerede opladnings-løsninger, som for eksempel ‘CLEVER Unlimited’.

CLEVER er ejet af energiselskaberne SEAS-NVE, SE, NRGi, Eniig og Energi Fyn.